I den klassiske villa har man med varsom hånd ladet gammelt møde nyt. Elfas skydelåger i NCS-farver er matchet med både murstensfuge og vægfarve. Den sorte ramme i modellen Artic er valgt, fordi den supplerer væggen med industriglas, som indrammer soveværelset.
Hos Elfa kan man vælge mellem flere forskellige typer fyldning og materiale til skydelåger. Vil man have en specifik nuance på fyldningen, er det muligt at NCS-lakere lågen, så den matcher en specifik tone, man vil have som rød tråd i hjemmet. Når man vælger en helt specifik farve, giver det et eksklusivt og skræddersyet look, som passer fuldstændigt ind i det omgivende miljø.
I et ældre miljø plejer man at forsøge at matche formen på døre, vinduer, gulvlister og stuk – nogle gang på bekostning af funktion. Når du fokuserer på en nuance i hjemmet, og NCS-lakerer skydelågerne i samme farve, kan du på en smart måde kombinere farve, form og funktion. Skydelåger er også pladsbesparende, da de ikke åbner på traditionel vis.
Skydelågens ramme er lige så vigtig som fyldningen. Vælg en farve, som enten matcher fyldningen eller en kontrastfarve. I hjemmet ovenfor har man valgt at bruge en sort ramme for at fremhæve de industrilåger, der hidtil er blevet brugt.
Tænk ud af boksen. En skydelåge behøver ikke at fylde en hel væg fra gulv til loft. Udnyt det rum, du har. Her har man udnyttet skunken og har monteret halvhøje låger. Det gør lågerne mindre fremtrædende, og de udfylder et rum, der ellers er svært tilgængeligt.