Ved første øjekast ligner det en elegant reol i stuen. Men når de flotte skydedøre trækkes til side, kommer den smarte funktion til syne med et praktisk hjemmekontor! Læs, hvordan Elfa tryllede maksimal arbejdsplads frem til familien Ling, på et minimalt areal.
Tekst: Charlotta Flinkenberg Foto: Nina Karlsson
Som sagt så gjort – familien optog en video, hvor de viste, hvordan huset så ud, og hvilke ønsker de havde.
– Udfordringen for Elfa var både at skabe plads til arbejdsområder til os voksne, men også til børnene og det de pusler med. Vi ville heller ikke have, at det skulle se rodet ud, men at der kunne dækkes for det, delvist, på en enkel måde.
Familien blev udvalgt til en makeover, og Elfas team gik straks i gang med selve opgaven. En væg i stuen blev valgt som et passende udgangspunkt. Det er et ret langt og smalt område, som folk måske normalt ikke ville forbinde med et hjemmekontor. Mange tror, at man er nødt til at have en separat plads eller et værelse, men det er ikke alle hjem, der har det. Det er dog muligt at finde andre løsninger, når man bruger så fleksible opbevaringssystemer som Elfas.
En smart skydedørsløsning med døre, der har halvgennemsigtige dele, som er dækket forneden, og gennemsigtige med vinduer foroven er fremragende til netop dette formål. Det er let at trække dem for igen, når man ikke vil se på den nederste kontordel.
– Ud over det funktionelle er det æstetiske vigtigt for os. Eftersom dette er vores dagligstue, ville vi have at det skulle se pænt ud og ikke skabe en forstyrrende kontoratmosfære i sofaområdet. Belysningen i loftsskinnen og bag selve skydedørene bliver effektfuld og meget stilfuld om aftenen.
Hvilke tip vil I give andre, som overvejer at få hjemmekontor?
– Man behøver ikke at have et separat værelse afsat til arbejdsområdet. Led efter længere vægarealer i et rum, og lad gerne arbejdsbordet og områderne fylde. Det er skønt at kunne brede sig ud til siderne. Vores hjemmekontorområde er 3,5 meter langt. Placer ikke opbevaringen helt nede på gulvet, men skab en lille plads over gulvet for at lette rengøring og for at give en mere luftig fornemmelse. Udnyt også muligheden for at bygge i højden for at maksimere opbevaringskapaciteten. En flot skydedør og god belysning bliver prikken over i'et. Vi har levet lidt i et tomrum tidligere, men nu har vi fået helheden samlet.
Malin Ling, 42 år, sælger i logistikbranchen sammen med Ola, 45 år, chefanalytiker inden for IT og to børn, Ebbe 9 år og Nils 7 år. Familien bor i en villa i Värmdö, lige uden for Stockholm.