Orden skaber kreativt overskud

Jenny, som elsker at være kreativ, blev træt af at lede efter sit hobbygrej, som var pakket væk. Løsningen blev et hobbyrum i kælderen, hvor væghængt opbevaring fra Elfa holder orden i tingene.

Tekst Charlotta Flinkenberg  Foto Malin Sandström

Her bor vi

Jenny Ekstrand, 41 år, familieterapeut. Hendes mand Andreas, 48 år, arbejder i ejendomsbranchen. Datteren Vera, 10 år, sønnen Frank, 7 år. Familien bor i et hus i Kungsbacka på 127 kvm + 82 kvm ekstra areal. Her kan du følge Jenny: @arkiv_kreativ på instagram og Arkiv Kreativ på Facebook https://www.facebook.com/arkivkreativ.se

Kontrasten mellem job og fritid

Til hverdag arbejder Jenny som familieterapeut, hvor der er fokus på svære samtaler med familier i krise eller med sociale problemer. Men derhjemme er kreative projekter den store hobby. – Det er rart med kontraster, og selvom jeg godt kan lide mit job, så er det vigtigt for mig at jeg kan være kreativ og lave ting med hænderne i min fritid. Jenny har hobbykontoen @arkiv_kreativ på Instagram og har siden hun var barn været tiltrukket af at sy, klippe, male, klistre, tegne, bygge og dekorere. – Jeg har altid nydt at være kreativ og forsøger at give det videre til vores børn ved at invitere dem med til hobbyprojekterne på forskellige måder.

Hvordan opbevarede du dine hobbymaterialer før?

– Vi har ikke boet i huset her i mere end et års tid. Vi boede i en lejlighed i Gøteborg, og så lå det hele i kasser rundt om i hele lejligheden, hvor der nu var plads – i soveværelset og andre steder, hvor vi klemte det ind.

Når der så skulle laves noget kreativt, skulle det foregå på spisebordet, hvilket ifølge Jenny ikke var helt optimalt.

– Vi måtte tit stoppe midt i det hele for at lave aftensmad og så skulle bordet ryddes.

Hvad havde du af ønsker, da du begyndte at arbejde med ideen om et hobbyrum i kælderen?

– Jeg ville gerne have et større overblik over det hele, så jeg kunne undgå at bruge tid på at lede efter materialerne. Og så ville jeg gerne have, at børnene havde skuffer og hylder, der bare er deres, som er nemme for dem at nå. Rent æstetisk havde jeg en vision om den smukke blågrønne vægfarve som en rolig og flot base bag opbevaringen, som er i hvid. Det er en nuance jeg har udviklet i et indretningssamarbejde til vores soveværelse. Jeg blev meget glad for den farve og havde en slat tilbage i dåsen, der kunne bruges.

Jenny startede med at skitsere, hvordan indretningen skulle se ud i det 10 kvadratmeter store hobbyrum vha. Elfas eget planlægningsværktøj.

For mig var det vigtigt, at opbevaringen primært var koncentreret på én væg, og at vi skulle udnytte pladsen til opbevaring maksimalt helt op under loftet. Elfas planlægningseksperter leverede værdifuldt input, som f.eks. udtrækkelige meshbakker. De foreslog også opbevaring på døren, hvilket var supersmart – det havde jeg ikke selv tænkt på.

"Orden skaber kreativt overskud"

Jenny fortæller, at en medvirkende årsag til, at hobbyrummet rent faktisk er blevet til noget, handler om at skabe de rigtige forudsætninger, hvilket hun har gjort med strukturen af hobbyprodukterne. – Tilgængeligheden er nøglen til kreativitet. Man kan få kreative idéer bare af at kigge på materialerne! Børnene siger nogle gange "Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave," men så kan jeg bare finde tingene frem, så går de i gang. Når der er orden skaber det kreativt overskud og det er nemt at gå i gang.

Se klik-ind-systemet

 

Tidligere var hobbytingene spredt og lå i skuffer og æsker

Jenny

Bakkerne i mesh, som kan trækkes ud, gør det nemmere for Jenny at finde rundt i stoffet.

Opbevaringstavlerne giver et flot overblik over de mindre ting, når de lægges i gennemsigtige skuffer.

Jenny har valgt at have flere opdelere i meshbakkerne. Der er perfekt at kunne dele skufferne op, så det hele ikke ligger hulter til bulter.

De vendbare hylder er velegnede til opbevaring af maling og andre kunstnermaterialer.

Hobbytingene har fået deres egen plads i huset

Hvordan oplever I resultatet? – Vidunderligt! Frem for alt er det en lettelse, at børnene har fået deres egne skuffer, som de kan gå i krig med. Det er så fleksibelt med Elfas system, at du kan justere højden på hylderne og de udtrækkelige meshbakker og at man også kan ændre og flytte om efter behov. En, der er særligt lettet over at hobbytingene endelig har fået noget tiltrængt struktur, er Jennys mand Andreas. – Han arbejder i ejendomsbranchen og er ikke det mindste kreativ – tværtimod! Men han er glad for, at han slipper for at falde over krukker med perler eller at skulle rydde plads på de fælles områder for f.eks. at kunne dække bord.

Jennys professionelle tips til hobbyfolket!

  • De fleste har ikke den luksus, at de har et helt værelse til rådighed ligesom os. Men man kommer ret langt bare med en enkelt væg. Du kan for eksempel lave en hobbystation hjemme i et soveværelse og bygge opbevaringen op i højden på en væg. Her kan du bruge Elfas stilfulde skydedøre og trække dem for, hvis det ser rodet ud.
  • Skab et overblik over de materialer, du har, så du ved, hvad opbevaringsbehovet er.
  • Brug gennemsigtig opbevaring, som bokse i mesh og gennemsigtige plastikkasser, så du kan se det hele. Materialet skal være "on display", så du ikke glemmer det.
  • Skab gerne plads også til projekter, der er "under produktion", men ikke færdiggjort, så det kan opbevares et sted.
  • Sortér dine ting efter anvendelsesområde. Det du bruger sammen skal også ”bo sammen”. På den måde slipper du for at pensler og akvarelmaling står langt fra hinanden.