Tøj, der hænger fremad, fleksibelt opbevaringssystem og maksimal udnyttelse af et minimalt areal blev resultatet af Angelicas luksuøse garderobe-makeover i soveværelset!
Tekst: Charlotta Flinkenberg
Da Angelica og hendes familie flyttede ind i Motala-villaen, opdagede hun hurtigt, at tøjopbevaringen i deres master bedroom ikke var optimal. Der var godt nok en traditionel skabsvæg, men helt til venstre var der et "blokeret areal", som blev optaget af en anden garderobe, udelukkende med adgang til fra gangen, uden for soveværelset.
– Vi ville rive garderoben i gangen ned og have adgang til området bagfra. Der var lidt besvær med at regne arealerne ud pga. de forskellige mål, men det hjalp Elfa os med, fortæller Angelica.
Tremmesengen gjorde det svært at åbne dørene i den gamle garderobe.
Elfa foreslog at udnytte vægarealet helt op til loftet, noget som er praktisk til at opbevare ting, man måske ikke bruger så tit, men alligevel har brug for at opbevare.
– Øverst oppe har vi hylder med dynebetræk og ekstra dyner.
Ud over den fremadhængte løsning, blev opbevaringspotentialet som sagt udnyttet helt op til loftet. Derudover har garderoberne elegante skydedøre i stedet for almindelige døre, der åbnes udad, hvilket frigør gulvareal, når pladsen er trang, såsom i et soveværelse, hvor sengen ofte fylder meget.
– Skydedørene har afhjulpet pladsmanglen gevaldigt! Tidligere, når tremmesengen stod ved siden af vores dobbeltseng, var det næsten umuligt overhovedet at åbne garderobedørene uden at flytte sengen først.
Hvordan er det overordnede indtryk af jeres soveværelses-makeover?
– Fantastisk! Vi er super tilfredse. Det føles superluksuøst, men alligevel funktionelt. Tidligere var der et totalt kaos i garderoben, vi proppede bare tøjet ind, eller kastede det ind hulter til bulter, uden struktur. Nu kan jeg let åbne skydedørene og se det hele tydeligt, og det er sjovere at hænge tøjet ind og holde orden i garderoben. Næsten som at shoppe i sin egen garderobe!