ELFA INSIGHTS

Generationer og hvordan de bor

I henhold til generationsforskningen etableres vores værdier i alderen mellem 16 og 24 år. Det er her vi formes mest, når det gælder hvad vi prioriterer i vores liv. Dette har i lang tid interesseret forskere – og også os her hos Elfa. Hvilken rolle spiller den tidsperiode, vi opvokser i, for hvordan vi bor, og hvilken betydning får dette for opbevaringen i vores hjem?

En ofte anvendt opdeling af generationsgrupperne i dag omfatter: Generation Z (16-25 år), Millennials (26-41 år), Generation X (42-57 år) og Boomers (58-76 år).

Indretningsarkitektur

Alle har behov for tag over hovedet, men hvordan skal det, der befinder sig under taget se ud? Til trods for at en del tendenser går i retning af et mere nomadisk liv, at mange flytter ud fra byerne og forsøger at gøre sig uafhængige af andre, vil hjemmet i en eller anden form altid være vigtigt.

Når arbejde og kontor flytter ind, når der laves mere avancerede madretter, og når man dyrker sine egne madvarer, så sker der en endnu større tilknytning til hjemmet. Det indebærer også, at vores hjem kommer til at opfylde flere roller. Et rum skal kunne fungere til forskellige formål i stedet for at være begrænset til ét specifikt – det mener arkitekten og indretningsarkitekten, samt Elfa Insights medlem, Mia Erlandsson.

Ændrede boligbehov

Der er forskel på generationerne, når det gælder de behov og krav, de stiller til et fremtidigt hjem. I løbet af nogle år vil mange blandt de yngre generationer, Generation Z og Millennials, have større behov for mere plads i boligen. Til sammenligning er det kun en mindre andel af Generation X og Boomers, som oplever samme behov. Visse blandt den ældste generation, Boomers, vil oven i købet foretrække mindre plads i deres fremtidige bolig.

Gode områder til opbevaring

Når man taler om boligens størrelse og areal, er det også naturligt at gennemgå opbevaringen i hjemmet, noget som også her prioriteres forskelligt, alt efter hvilken generation man tilhører. Men mange efterspørger mere opbevaring ved flytning og skift til ny bolig. Derimod er Boomers og Generation X ofte tilfredse med de opbevaringsmuligheder de har aktuelt. Omvendt ville mange blandt både Millennials og Generation Z prioritere mere opbevaring end i dag ved potentiel flytning. Fælles for de fleste er, at de først og fremmest har krav om gode opbevaringsområder til det fremtidige hjem.

Familiebofællesskabet – en variant af bofællesskabet

Vi tegner og bygger stadig i dag huse til kernefamilier. Og det til trods for, at vi har masser af enlige husstande og andre konstellationer. Fremtidens boligtyper kan dog komme til at se anderledes ud. Et koncept, som kan komme til at gøre et "comeback", men i en noget opdateret variant, er bofællesskaber. Mere deling af ting og flere fælles områder – mere bæredygtigt. En anden boligform, som kan tænkes at blive endnu mere trendy, er de såkaldte familiebofællesskaber. Det indebærer, at flere generationer, dvs. bedsteforældre, forældre og børn, bor sammen i ét hus eller i nær tilknytning til hinanden.

Elfa Insights 2022

Elfa Insights er Elfas tænketank, hvor vi udforsker tendenser, behov og udfordringer i forbindelse med opbevaring. Det gør vi ved at gennemføre forbrugerundersøgelser og indsamle holdninger og indsigter fra førende eksperter inden for arkitektur, bæredygtighed, mode, indretning og fremtidsforudsigelser. Dette giver os mulighed for at gå i dybden med vores yndlingsemne – opbevaring – og inspirere andre til at give deres hjem orden, struktur og harmoni og dermed skabe plads til vigtige hverdagsting.

Anders Parment 

Generationsforsker, forfatter og samfundsdebattør. Arbejder med spørgsmål omkring fremtiden, og hvordan nye generationer er med til at forme den, noget han praktiserer til hverdag som lærer og forsker ved Stockholm Business School. Ud over at skrive bøger – snart en om Generation Z – holder Anders foredrag og giver organisationer råd om, hvordan de bedre kan forstå fremtiden.

Mia Erlandsson 

Arkitekt og indretningsarkitekt hos White arkitekter. Arbejder med alt fra store offentlige projekter og procesledelse til små detaljerede interiørløsninger og indretningskoncepter. Ordførende i Guldstolen-juryen, Sveriges arkitekters pris for Sveriges bedste indretning. 

Charlotte Mattfolk 

Framtidsexpert, entreprenör och strategisk rådgivare. Grundare till AI-plattformen IAMAI som matchar managementkonsulter med uppdrag och ger tillgång till ”Streaming Knowledge”. Författare till framtidsstudien 4 Scenarios for a Future Life.

Lars Rudolfsen

Lars Rudolfsen er Elfa´s salgschef og indretningskonsulent.

Mere fra Elfa Insights

Generationer og forbruget

Vores forbrugsmønstre, vaner og værdier præges i høj grad af vores opvækst og påvirker også, hvordan vi formes som mennesker. Dette har i lang tid interesseret forskere – og også os, her hos Elfa. Hvilken rolle spiller den tidsperiode, vi opvokser i, for vores forbrug, og hvilken betydning får dette for opbevaringen i vores hjem?

Læs mer
Inspirationbillede

Generationer og fremtiden

Hvilken rolle spiller den periode, hvor vi vokser op, for vores bolig, og hvilken betydning får det for opbevaringen i vores hjem i fremtiden? 

Læs mere

Den bæredygtige garderobe

Når det gælder bæredygtighed, er det bedst at bruge det tøj, du allerede har og sørge for at det holder længere. Derfor er det smart at investere i tøj af god kvalitet med tidløst design, da det ikke går af mode og holder længe. Det er også yderst vigtigt at pleje dit tøj og opbevare det korrekt.

Læs mere